Noget på hjertet. Nogen må ha noget på hjerte - Tænker man i mens det dasker febrilsk alene rundt i det store tomme hulrum, der engang var et hjertekammer.
Engang skatkammer.
Det pisker imod den ene klistrede våde klap efter den anden. Hjertepanden imod en mur.
Hjertekammer.
En gang Kattejammer.
Hvis bare regnen ikke lagde sig som en nostalgisk dyne ville hjertet ikke forsøge sig udi denne hovedløse flugt. Af klapper, vener, pulsen i øret.
Hvis bare ikke bloklys, regnvejr, damp af kaffe, lavmælt hvisken og jazz fandtes...
Katakomben er forsejlet. Offentlig adgang forbudt, hjertet må ikke betrædes, postkort kan købes i foyeren og vær så venlig at hold Dem inden for det afgrænsede område.
Tak.
